Sådan vil vi arbejde
Omdrejningspunktet på fremtidens arbejdsplads er fællesskab, hjemlighed og tilgængelighed
Få ideelle rammerBistrostemning på arbejde
Uden ordentligt mad og drikke, dur arbejdspladsen ikke
Få bistrokantine til frokostFremtidens arbejdsplads
Optimale rammer for en arbejdsplads får man ved at indrette kontorhuse, ligesom man indretter en by
Vælg det rigtige kontordomicilTurbinehuset – Københavns nye kontorfællesskab
Turbinehuset er Københavns nye, innovative kontorfællesskab og tæller i alt 7.000 kvm. Huset består af en dagligvarebutik, restaurant Glød i stueplan og kontorer på de øvrige seks etager.
Turbinehuset ligger på Adelgade i hjertet af København og er en smuk tilføjelse til de gamle nabobygninger Turbine Hallerne og Droningegaarden på den prominente adresse. Fra husets smukke facade med rødbrændte nuancer og gylden tombak til den indvendige indretning er der tænkt over alle detaljer for at skabe en bygning, der både er æstetisk smuk, moderne og bæredygtig. Resultatet er et hus, der er certificeret til guld i den danske DGNB-ordning for bæredygtighed, og som samtidig føles hyggeligt og hjemligt.
Læs om Turbinehuset
Industriparken – et projekt der tilpasser sig dine behov
Vi har en byggegrund centralt i Ballerup, hvor vi kan bygge op til 4.400 m2 kontor, lager eller produktion.
Vi vil gerne tegne det projekt, der passer præcis til dig og din virksomhed. Det skal være et sted, hvor du føler dig hjemme, og hvor medarbejderne trives, fordi det er mere end bare et kontor. Her er det jer, der bestemmer hvor væggen skal stå. Vi indretter lokalerne, så de opfylder jeres ønsker og behov, og så rammerne reflekterer virksomhedens brand og værdier.
Det er enten jeres kommende domicil eller en anderledes form for kontorfællesskab. Her har virksomheden egne lokaler, men deler fælles faciliteter som kantine, konferencerum samt omklædnings- og træningsfaciliteter.
Bliv inspireret af kontorfællesskabet Turbinehuset:
Sådan vil vi arbejde
I en hverdag hvor flere timer i døgnet står øverst på ønskelisten, og stress synes at være et grundvilkår, kan pendling og lange transporttider hurtigt føles som spild af værdifuld tid. I den evige søgen efter work-life-balance er en central placering afgørende for vores livskvalitet. At kunne gå, cykle eller tage metroen til arbejde er et grønnere, sundere og langt mere fleksibelt alternativ til de mange timer bag rattet eller i toget.
Fordi vi bruger flere vågne timer på arbejde end hjemme, er det essentielt, at arbejdspladsen er lige så attraktiv som der, hvor du bor.
En attraktiv arbejdsplads er et fleksibelt og personligt arbejdsrum, hvor de fysiske rammer skal skabe en følelse af hjemlighed – og samtidig inspirere til kreativitet, uformelle fællesskaber og godt kollegialt sammenhold.
God indretning og spændende løsninger kommer direkte tilbage i form af glade medarbejdere. Derfor stræber vi efter at skabe rum med den slags stemning, som du ikke altid kan sætte fingeren på, men hvor du føler dig særligt godt tilpas.
Rummelige og hyggelige kontorlokaler, som tager brodden af perioder med lange arbejdsdage er ikke et privilegium, men en nødvendighed på fremtidens arbejdspladser.
Arbejdspladsen er ikke kun er sted man er. Arbejdspladsen er en del af den, man er.
Bistrostemning på arbejde
Konklusionen er entydig. Sundere medarbejdere er mere effektive, trives bedre, har lavere sygefravær og giver virksomheden en bedre bundlinje. Vi bruger mindst en tredjedel af vores tid på arbejdet, og 25-40% af vores daglige kost spiser vi her. Derfor er ”kantinemad” et stadig større fokusområde, og står det til Fødevarestyrelsen, bør en moderne arbejdsplads servere mad til sine ansatte, der både lever op til krav om sundhed og velsmag.
Sund mad fremmer et bedre og sundere arbejdsmiljø og er med til at fastholde medarbejdere og gør det nemmere at rekruttere nye. En arbejdsplads, der vægter sundhed og trivsel, er med andre ord mere attraktiv og forebygger på længere sigt en lang række livstilssygdomme.
Men en velbesøgt kantine øger ikke kun den personlige sundhed og trivsel, men bidrager også til at skabe et større fællesskab i virksomheden eller på tværs af forskellige virksomheder. Kantinen er et sted, hvor man møder kollegaer fra andre afdelinger, og er dermed det perfekte sted til uformelle møder og vidensdeling. I en tid hvor intern synergi prioriteres højt, er kantinen ikke bare et fællesrum, men også et vigtigt arbejdsrum, hvor det tværfaglige samarbejde får næring.
Fremtidens arbejdsplads
Ofte tænker vi på bygninger som ”rammer” om menneskers liv. Vi glemmer, at bygninger ikke blot er rammer, men aktivt er med til at skabe og forme menneskeligt liv. Det fysiske, det sociale og det psykologiske er intimt forbundne og påvirker gensidigt hinanden.
Principperne for at indrette en kontorbygning er de samme, som man bruger, når man indretter et godt byrum. I et byrum skal du altid føle dig inviteret indenfor, og der skal være nogle forsinkelser, der gør, at du bliver der længere. ”Forsinkelser” kan være bænke, du kan sidde på, eller et hyggeligt kaffehjørne placeret strategisk på din vej. På samme måde skal et kontorrum indrettes med uformelle møde- og kantinerum, hvor man kan mødes og holde øje med, hvad der sker i rummet. Samtidig skal man kunne trække sig tilbage og være alene i form af mødefaciliteter og ”studies” eller stillerum, hvor man kan fordybe sig.
De fleste mennesker ønsker sig en arbejdsplads med en stærk virksomhedskultur. Hvor man taler sammen og hjælper hinanden. Moderne kontorbyggeri handler om at skabe en indretning, der netop understøtter sådan en kultur.
Turbinehuset er vores seneste kontorbyggeri udviklet med udgangspunkt i 5 principper, som vi mener giver det optimale arbejdsmiljø for fremtidens arbejdsplads:
– Moderne kontorer har færre spildte kvm
– En by-placering gør det mere attraktivt at være på arbejde
– Virksomhedsfællesskaber har mange fordele
– Bæredygtigt byggeri betaler sig
– Vi skal føle os hjemme på arbejde