26. oktober 2017

Når fortid og fremtid smelter sammen

I Nordhavn ligger der en markant rød bygning, med det fantastiske navn Riffelsyndikatet. Det er ikke bare et fornemt navn, bygningen har også en betydningsfuld og interessant historie.

Bygningen ligger midt i Århusgadekvarteret og blev brugt som våbenfabrik af tyskerne under 2. Verdenskrig. I juni 1944 blev den rødpudsede bygning udsat for voldsom sabotage fra den danske modstandsbevægelse og blev delvist ødelagt. Den dramatiske historie spiller forsat en vigtig rolle og udgør en vigtig ingrediens i designet af husets nye fremtid.

En flot nabo

Efter en turbulent fortid får Riffelsyndikatet nu et markant facelift, så bygningen på den ene side forsat afspejler den historie, som huset og området bærer på. På den anden side skal bygningen lade nyt og gammelt smelte sammen, som det er sket i resten af Århusgadekvarteret. Den særlige opgave har selskabet Nordhavn P/S, som er ejet af By & Havn og NREP, betroet Tetris A/S som ekstern udvikler og Rasmus Friis A/S som totalentreprenør.

Det er vi selvfølgelig glade for og stolte over, ikke mindst fordi vi gerne vil være med til at skabe noget unikt til at komplimentere Frikvarteret med, som Tetris A/S har udviklet, og samtidig skabe handelsliv i Århusgadekvarteret.

Pladsen foran Riffelsyndikatet bliver et knudepunkt for beboere og rejsende til Århusgadekvarteret, når metrostoppet Nordhavn åbner ultimo 2019. Samtidig bliver Riffelsyndikatet uden tvivl et fantastisk syn for de metrorejsende, når de kommer op fra metroen og mod øst mødes af geometriske former, sammenkoblet med de historiske rødpudsede facader i ”den røde by”.

Handelsliv i Nordhavn

Rasmus Friis A/S er allerede i fuld gang med at renovere bygningen, som ventes at stå færdig i 4. kvartal 2018.

På nuværende tidspunkt ved vi, at dagligvarebutikken MENY kommer til at ligge i hele underetagen på Riffelsyndikatet. Nordhavn P/S har valgt MENY på grund af deres innovative profil med høj kvalitet og bredt sortiment. Butikken får både egen slagter, bager, fiske- og osteafdeling.

Bygningens første sal bygges som add-on i en geometrisk form, som smelter sammen med både underetagen og de eksisterende bygninger omkring Riffelsyndikatet. Det bliver en arkitektonisk kontrast mellem gammelt og nyt, og bliver et markant materialeskift, da add-on’en laves i ren glas. Dog får glasset samme røde tone, som resten af området.

I hele overetagen kommer der 1 – 4 erhvervslejere, som får taghave og et fantastisk udsyn over Helsinkigade og pladsen foran metrostationen.

Fra Tetris A/S er det Thorsten Kraft, som navigerer projektet frem mod færdiggørelse. I Rasmus Friis A/S er det Torben Bech, der sikrer kvaliteten på tværs af entreprisen.
Rådgiverteamet er COBE Arkitekter og ACTING, som ingeniører.

  

22 december 2017

Vi fester i 2018

I 2018 skal vi feste og fejre. I kan lige så godt sætte et STORT festligt Tetris A/S og Rasmus Friis A/S...

læs mere

21 december 2017

Nytænkende kollegiekoncept i Ørestad Nord

Gårsdagens ungdoms- og studieboliger får baghjul på IT grunden i Ørestad Nord. Det kan vi lige så godt slå fast nu! UMEUS...

læs mere

22 november 2017

Bjergbestigning i Vanløse

Udflugter er med til at styrke vores fællesskab i Tetris, hvor vi lærer hinanden endnu bedre at kende. Forandring fryder og derfor...

læs mere

22 november 2017

Mød vores Tetris-nørd

Vores økonomidirektør interesserer sig for langt mere end bare tal – selvom han synes at tal og sudoku’er er noget af det...

læs mere
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']