08. december 2016

The Tetris Hood

I Tetris elsker vi at komme ud og opleve byen, og gør det hele tiden. Selvfølgelig oftest når diverse byggepladser og projekter bliver udviklet og ført ud i livet. København, eller andre spændende storbyer, danner også rammen om vores firmaudflugter og firmafester, hvor vi udforsker alle kroge og gerne går efter de lidt anderledes oplevelser, for at se nye sider af bylivet.

Københavnske kæmpekvinder

København NV er én af Københavns mere farverige bydele, som hele tiden udvikler sig og har rigtig meget forskelligt at byde på. Det er tilfældigvis også her vi bor, og derfor kastede vi os på cyklen i fredags og drog på firmaudflugt. Vi startede dagen ved metrobyggeriet i Nørrebroparken, som er en kæmpe arbejdsplads og et fascinerende eksempel på, at kæmpebyggerier er en mulighed midt i byen.

I 20 – 40 meters dybde, og i døgndrift, æder damerne Nora, Tria, Minerva og Eva sig igennem Københavns undergrund. Det er selvfølgelig de enorme tunnelboremaskiner, som borer Cityringens metrotunneler, der er tale om. De 6 m høje og 11 meter lange borehoveder arbejder i døgndrift, i forskellige dele af byen, og tilbagelægger ca. 15 – 20 meter pr. døgn. De har når Cityringen er færdig, opgravet 3,1 million ton jord fra under byen.
For Tetris er metroarbejdet et vigtigt udviklingsprojekt, som er med til at skabe sammenhæng i byen og samtidig gør det attraktivt for familier, at bo, arbejde og leve i byen.

NV pluralisme

De 15 nysgerrige Tetris-cyklister fortsatte rundt i nabolaget for at opleve kvarterets kulørte kontraster. Vi gjorde bl. a. stop på hjørnet af Lygten og Frederiksborggade – lige overfor Nørrebro station, hvor det nyåbnet, udendørs madmarket ”Verdenshjørnet” ligger.

Her gjorde vi hold og spiste frokost på New-Yorker-lookalike spisestedet, som vi på det varmeste kan anbefale. Her får du autentiske specialiteter fra hele verden, lavet fra madvogn og serveret i en kæmpetippie, som er både opvarmet og beklædt med lune tæpper og rendyrket tippiehygge.

Den helt store kulturelle øjenåbner, den dag, var dog vores rundvisning i Imam Ali Moskeen på Vibevej i 2400 NV.
Tetris pir’ne iklædt hovedtørklæde og alle uden sko, blev vi vist rundt i den enorme moske, som er bygget efter persiske traditioner med 2 styks minareter og en imponerende kuppel. Debatten om islam og muslimer fylder meget i medierne, og som københavnere er det en kultur og en religion, som de fleste forholder sig til dagligt. Derfor var det spændende at komme helt tæt på og høre om Islam, om forskellen på shia og sunnimuslimer og ikke mindst, om hvordan muslimer praktisere og lever med deres religion – i Danmark.

Det kan betale sig at gå på opdagelse i sit eget ”hood.” Vi smed hovedbeklædningen og fandt et lille hyggeligt mikrobryggeri, kun få meter fra vores hovedkontor. Her nåede vi lige at skåle for en vellykket dag, hvorefter vi gik på weekend med en masse lokale indtryk og med smagen af friskt brygget ”Dude” Ale fra bryggeriet Flying Couch.

22 november 2017

Bjergbestigning i Vanløse

Udflugter er med til at styrke vores fællesskab i Tetris, hvor vi lærer hinanden endnu bedre at kende. Forandring fryder og derfor...

læs mere

22 november 2017

Mød vores Tetris-nørd

Vores økonomidirektør interesserer sig for langt mere end bare tal – selvom han synes at tal og sudoku’er er noget af det...

læs mere

26 oktober 2017

Når fortid og fremtid smelter sammen

I Nordhavn ligger der en markant rød bygning, med det fantastiske navn Riffelsyndikatet. Det er ikke bare et fornemt navn, bygningen har...

læs mere

2 oktober 2017

Anders og byens fællesskaber

Anders Sælan kigger på millennialsadfærd, megatrends og på fremtidsforskning. Han er den legesyge type, som aldrig bliver utryg, hvis han ikke kender...

læs mere
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']