BO I BYEN
Det bliver mere og mere populært at bo i byen – og med god grund. I byen ligger alt fra børnepasning til indkøb indenfor rækkevidde og skaber frihed og overskud i hverdagen. I byen har du alle muligheder åbne – både til karrieren, familien og fritiden. I byen kan du indrette det gode liv.
Tæt på by og natur
København ligger helt specielt - omgivet af hav, enge og moser, men stadig med puls som andre store europæiske storbyer
UDFORSK NATUREN TÆT PÅ BYENAlternativ til forstaden
Trygge steder til børnenes leg, solidt nabofællesskab og skøn natur i baghaven – få forstadsidyl uden at forlade storbyen.
FÅ FORDELENE VED PROJEKTKØBPlads til hele familien
Når familien vokser, har man brug for mere plads. Vi bygger funktionelle og pladsoptimerede boliger til byens børnefamilier.
BLIV I BYEN MED FAMILIENSkovkvarteret – i familievenlige Ørestad Syd
Skovkvarteret er et bilfrit område med rækkehuse og lejligheder, der ligger mellem smuk natur og snurrende metropolstemning. I baghaven har du Kalvebod Fælled, der er tæt nok på, til at du kan bruge den som både spisekammer, legeplads og ekstra stue om sommeren. På den anden side tager det kun 12 minutter at komme til hjertet af København med alle byens fantastiske kulturtilbud og endeløse muligheder.
Arenakvarteret, hvor Skovkvarteret ligger, er en spirende bydel i Ørestad. Her er både den imponerende nye multihal, Royal Arena, der danner ramme om masser af store koncerter, sportsevents og shows, og den nye Kalvebod Fælled Skole, hvis faciliteter kommer til at være tilgængelige for alle kvarterets beboere uden for undervisningstiden.
Hvis du overvejer at købe projektbolig, så har vi lavet en stribe film om købsprocessen, en trin-for-trin hjælp til at forstå, hvordan du bliver den lykkeligere indehaver af en projektbolig – se med her…
Besøg Skovkvarteret.dk
Frikvarteret – en ny bydel i Nordhavn
Københavns Frihavn er under forvandling – fra industrihavn til den nye københavnerbydel 2150 Nordhavn. Her har Tetris A/S bygget det smukke boligkvarter Frikvarteret med rækkehuse, gårdhavehuse og lejligheder. Her er flere af områdets historiske bygninger bevaret og inkorporeret i det nye byggeri.
Frikvarteret ligger helt tæt på Øresund, der giver frisk havluft og muligheder for at bade, fiske og sejle. Samtidig er du ikke længere væk fra Københavns centrum, end at du kan hoppe på S-toget, metroen eller cyklen og hurtigt være i Indre By og nyde godt af byens mange muligheder.
Læs om Frikvarteret
Radiorækkerne – en moderne nytænkning af de engelske townhouses
I Radiorækkerne på Islands Brygge finder du 86 rækkehuse, der er funktionelt indrettet til børnefamilier – tæt på Amager Fælleds natur og samtidig kort vej fra Rådhuspladsen. Inspirationen til kvarteret kommer fra de engelske townhouses, som vi i Danmark nok bedst kender fra Kartoffelrækkerne. Husene i Radiorækkerne er dog udviklet med den moderne danske
familie for øje. Der er plads til, at børnene kan få deres eget værelse, og der hører en lille have med, hvor du kan nyde sommeren på terrassen. I Radiorækkerne er der et fantastisk fællesskab mellem kvarterets beboere, hvilket skaber et trygt miljø med masser af legekammerater til børnene og ‘over hækken’-samtaler til de voksne.
Læs om Radiorækkerne
Tæt på by og natur
Mange har en tendens til at tænke by og natur som modsætninger og tror, at man må fravælge det ene for at få det andet. Hos Tetris A/S kan vi ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne bo med begge
dele i byen. Med rene havnebassiner fyldt med liv og 3.500 hektar naturpark på Amager kan københavnerne bo med byens pulserende liv som nabo og samtidig have storslået natur i baghaven.
Alternativ til forstaden
Har du tænkt over, hvor dine børn skal vokse op? Forstaden har traditionelt set været et oplagt sted at bo for børnefamilier, men mange af byens nye kvarterer har fået forstadsstemning. Du behøver derfor ikke længere flytte ud af byen, for at finde det optimale sted at bo for familien. Hos Tetris A/S gør vi os umage med at sørge for, at de kvarterer, vi udvikler, er indrettet efter familiens behov. Vores kvarterer er bilfri, så du trygt kan lade børnene lege med hinanden på gaden, og vi skaber rammen om et godt naboskab, så I kan hjælpe hinanden med at kigge efter børnene eller få passet huset, når kalenderen siger ferie. Det giver tryghed og velvære i hverdagen.
Plads til hele familien
Kvadratmeterne er i høj kurs i København. Flere mennesker flytter til byen, og det kan være svært for børnefamilier at finde et hjem med plads til familielivet. I Tetris A/S har vi sat os for at gøre det muligt for familierne at få en fod indenfor på boligmarkedet, uden at de skal
ruineres økonomisk. Vi bygger solide og ærlige hjem, der er indrettet til familiers behov. Vi bygger altid med kort vej til udendørsarealer, hvor børnene kan lege trygt – og samtidig er du tæt på byen og dens muligheder.
Metroen – binder København sammen som aldrig før
København er i rivende udvikling. I takt med at flere og flere flytter til byen, skyder der nye boligkvarterer op, og byens areal vokser. Før har det betydet, at man hurtigt kunne komme til at bo langt væk fra byens centrum og være afskåret fra dens kulturelle tilbud og muligheder. Det ændrede sig dog i 2002 med færdiggørelsen af de to metrolinjer, hvor afstanden mellem mange af byens kvarterer og centrum blev mindre. Med Cityringen, der forventes at være færdigbygget i 2019, bliver det endnu nemmere at komme rundt i København.
I Tetris A/S sørger vi altid for at bygge tæt på metrolinjen. På den måde får du og familien let adgang til byens muligheder og kan samtidig bo i hus med græs under fødderne.