14. november 2017

Drømmen om projektbyggeri

Bolius præsenterer centrale problematikker i forhold til projektbyggeri. Hos Tetris A/S synes vi, at det er en god artikel, fordi den peger på mange vigtige udfordringer og faldgruber. Vi vil gerne gøre det let for dig, der tænker på at købe en projektbolig, og derfor svarer direktør Rasmus Friis fra Tetris A/S på artiklens anbefalinger, så hverken du eller andre brænder sig på et projektsalg.

Hvem bygger?

Bolius gør det tydeligt, at det er ikke ligegyldigt, hvem der udvikler projektet. Du skal ikke lade dig forføre af flotte 3D-tegninger, men holde hovedet koldt og sikre dig, at det er en redelig udvikler og entreprenør.
”Her er vi selvfølgelig enige, og i Tetris gør vi meget ud af at fortælle om vores projekter og visionen for de bykvarterer, vi udvikler i København. Vi styrer selv byggeriet med vores eget entreprenørselskab – datterselskabet Rasmus Friis A/S. Det gør, at vi kan sikre kvaliteten af byggeriet hele vejen,” fortæller Rasmus Friis.

Rasmus forklarer, at Tetris’ vision er at bygge boliger, der giver københavnerne mulighed for at bo, arbejde og leve i byen. Det er et faktum, at flere og flere vælger at blive i byen med familien. Derfor er der opstået et behov for gode alternativer til forstaden, som blandt andre Tetris har erfaring med at udvikle. Du kan f.eks. besøge Radiorækkerne i Ørestad Nord, Frikvarteret i Nordhavn og senest Skovkvarteret i Arenakvarteret, hvis du vil have et indblik i, hvordan projektbyggerier tager sig ud, når Tetris udvikler.

Hvilken selskabsform?

Bolius anbefaler, at du dobbelttjekker projektets selskabsform. Det er nødvendigt, så du ikke ender med et halvfærdigt hus og en lang næse, hvis selskabet skulle gå konkurs. ”I Tetris ligger projekterne i hver deres projektselskab. Når projektet er gennemført, folk er flyttet ind, manglerne afhjulpet og 1-års eftersynet er vel overstået, og alt kører som det skal, lukker vi selskabet. Men vi lukker ikke et projektselskab, så længe der er uløste problemer – det skylder vi vores kunder. Entreprenørselskabet eksisterer fortsat og står også for 5-års eftersynet”. Tetris er selvfølgelig derudover forpligtet til at tegne den lovpligtige byggeskadeforsikring, hvilket betyder, at du er dækket ind, selv hvis der skulle ske alvorlige skader på din bolig.

Find naboerne

Bolius anbefaler, at du snakker med andre købere i projektet. På den måde kan I udveksle erfaringer og måske lære hinanden at kende, inden I flytter ind. Tetris’ projekter har altid fællesskabet eller godt naboskab som omdrejningspunkt. Et eksempel på, at projektbyggeri kan skabe et godt naboskab er Radiorækkerne i Ørestad Nord. Her har køberne siden indflytningen holdt mange sociale arrangementer som fodboldturneringer, byture og barselsformiddage. ”Fra tidligere projekter har vi oplevet, at naboskabet bliver en uventet fordel for mange af køberne, fordi der opstår et helt særligt fællesskab, hvor køberne hjælper hinanden i hverdagen”. Han fortæller derudover, at Tetris inviterer til arrangementer undervejs i byggeriet, hvor køberne møder hinanden. ”Det er fantastisk at se naboskaber tage form. Vi giver også alle købere adgang til Borigo (intranet, red.), så de kan kommunikere med hinanden og med os om stort og småt. Det kan f.eks. være lån af printer, vejfest eller booking af vinduespudser”. Tetris sørger samtidig for, at der er en velfungerende ejerforening, så køberne ikke står på bar bund i forhold til f.eks. viceværtsservice, snerydning og lignende oveni i indflytningen. Efter det første år overtager køberne selv bestyrelsesarbejdet, og først på det tidspunkt slipper Tetris den faste forbindelse til køberne.

Kontrakt

Artiklen forklarer, at du bør hyre en advokat til at gennemgå kontrakt – og gerne én, der har forstand på projektbyggeri. Rasmus Friis er helt enig: ”Vi råder også alle til at have en advokat til at gennemgå købsaftalen. Advokaten kan hjælpe med at vurdere projektet. Vi ved godt, at vores typiske køber ikke er hverken jura- eller byggeekspert, og derfor siger vi altid, at man skal søge den rette rådgivning.”

Hyr en byggesagkyndig

Ifølge Bolius kan det ligeledes være en fordel at hyre en byggesagkyndig, der følger byggeriet fra første spadestik. Tetris giver dog ikke mulighed for, at den byggesagkyndige kan følge byggeriet hele vejen, forklarer Rasmus Friis. ”Vi mener, at kvaliteten af byggeriet skal sikres af os – ikke af udefrakommende. Vi kan ikke styre mange forskellige byggesagkyndige undervejs i byggeperioden og før overdragelsen. Vi anbefaler dog altid, at køber har en byggesagkyndig med til afleveringen. Her gennemgår vi boligen minutiøst og tilbyder faktisk, at hvis flere købere slår sig sammen, så betaler vi for den byggesagkyndige, køberne vælger”. Men Rasmus Friis forklarer også, at selvom vi hele tiden bliver bedre til at styre byggeriet gennem kvalitetssikring og stram styring af processen, så går det ikke altid som planlagt. ”Vi har netop overdraget de første huse i Frikvarteret i Nordhavn. Her oplevede vi, at uanset, hvordan og hvor meget vi forsøger at styre byggeprocessen, så kan vi ikke sikre os mod for eksempel hærværk. I Frikvarteret har det haft konsekvenser for køberne, som må tåle en udskudt aflevering, selvom vi selvfølgelig hjælper og tager hånd om dem på alle måder. Dem, der allerede er flyttet ind, har vi også tæt kontakt til i øjeblikket, da mange af dem har problemer med varmen i deres nye huse – og det skal vi selvfølgelig ordne. Derfor har vi skabt en lille task force, som skal løse problemerne så hurtigt som muligt og som løbende opdaterer køberne, så de hele tiden ved, hvad der foregår. Vi tror på, at det er i alles interesse, at vi er ærlige – når det går godt, men også hvis vi begår fejl, som påvirker vores købere.”

Stil spørgsmål

Kvaliteten er vigtig, hvis du ønsker, at din bolig skal kunne holde i mere end 100 år. Bolius påpeger, at du bør stille udvikleren tre spørgsmål i forhold til kvaliteten og budgettet for projektet.

Tetris holder ’Åbent hus’ hver uge på alle projekter, og en medarbejder herfra står klar til at svare på spørgsmål sammen med mæglerne. Det er kun i sjældne tilfælde, at ejendomsmæglerne står alene. ”Vi vil gerne være synlige, og ejendomsmægleren kan jo ikke besvare tekniske spørgsmål om kvalitetssikring af byggeriet på samme måde som vores projektledere. Vi synes, det giver tryghed for køberne, at vi står på mål for vores projekt”.

Pas på med selvbyggeri

Kunne du tænke dig at spare 100.000 på din bolig? For til gengæld at miste den obligatoriske byggeskadeforsikring? Bolius skriver, at du kan ende med selv at skulle betale for væsentlige skader, hvis du optræder som selvbygger. Og selvom du kan spare penge, er selvbyg heller ikke et positivt udgangspunkt for det endelige produkt i Tetris’ optik. ”Selvbyggeri sker slet ikke hos Tetris, og det vil det aldrig komme til, for hvor ligger ansvaret så?” spørger Rasmus Friis retorisk og fortsætter: ”Vi bygger kvalitetsboliger og står på mål for selvsamme. Vi vil ikke løbe den risiko, at køberen muligvis ender ud med et dårligere produkt – heller ikke selvom man kan spare 100.000 kr.”

I det nyeste projekt Skovkvarteret har Tetris til gengæld sørget for et værksted, hvor køberne kan udleve deres små selvbyggerdrømme. ”Vi ved, at vores boliger ikke har kælderkapacitet som et hus i forstaden og heller ikke har plads til et gør-det-selv-hjørne. Derfor har vi udstyret fællesværkstedet med alt det nødvendige: Høvlebænk, værktøj til alle tænkelige formål og ophæng til cykler – udvalgt efter et liv i byen.”

Hvad ellers?

Bolius afrunder deres artikel med, at du bør undersøge området, før du køber, så du er på forkant med udviklingen i din nye bydel. Vil kommende byggerier skærme for den gode udsigt? Ligger boligen tæt på institutioner? Hvad med din arbejdsplads? Hos Tetris fortæller vi om nærområdet, men opfordrer også altid til, at du selv læser den seneste lokalplan. Det giver et godt indblik i både anden bebyggelse, men også nærområdets muligheder som f.eks. kommende supermarkeder, idrætsfaciliteter og transport. ”Vi bygger altid metronært, men det betyder selvfølgelig ikke, at køberne skal generes af trafikstøj. Alt med måde – for os skal området i sig selv indbyde til frihed og tryghed, så det stemmer overens med, hvordan vi udformer de nye bykvarterer i København,” afslutter Rasmus Friis.

22 november 2017

Bjergbestigning i Vanløse

Udflugter er med til at styrke vores fællesskab i Tetris, hvor vi lærer hinanden endnu bedre at kende. Forandring fryder og derfor...

læs mere

22 november 2017

Mød vores Tetris-nørd

Vores økonomidirektør interesserer sig for langt mere end bare tal – selvom han synes at tal og sudoku’er er noget af det...

læs mere

19 september 2017

Forestillinger om en slow fremtid

I 2017 har vi haft et specifikt ønske for vores fælles virksomhedskultur. Vi har navngivet 2017 “SLOW”. Det er ikke fordi vi bestræber os...

læs mere

28 august 2017

Gang i Tetris A/S

Hos Tetris A/S og Rasmus Friis A/S er vi vilde med at røre os. Vi er mange der sidder klistret til en skærm...

læs mere
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']