23. september 2016

Få Fælleden på tallerkenen

Vi er heldige med vejret her i september og weekenden byder på pænt sensommervejr med over 20 grader og høj sol. Her er et par råd til hvad weekenden kan bruges til hvis du eller ungerne skal ud og luftes.

Der er nemlig flere og flere københavnere der har opdaget Fælleden. De snupper metroen de 14 min., det tager at komme til Københavns største naturområde, for at skifte trafik og byliv ud med naturoplevelser, sol på huden og vind i håret.

Vidste du?

Fælleden er kæmpe stor og strækker sig fra Ørestad Nord ved Islands Brygge og helt til sydligste Amager, hvor du i vandkanten kan se helt til Køge på tværs af Køge Bugt. Det betyder, at der er naturoplevelser for enhver smag – uanset om du vil ud og have kilometer i benene på friland, spise og smage din vej gennem Fælleden, eller om du har rollinger med stor eventyrlyst og hang til leg i naturen.

Tag på Sanketur


Det hele kan varmt anbefales, og i den spiselige ende har vi endda en masse gode råd og anbefalinger til dig, som har lyst til at gå ud på Fælleden lige nu – der BUGNER nemlig af spiselige planter og bær, som du helt omkostningsfrit kan samle og tage med hjem.

Christel og Louise fra Tetris A/S tog på sanketur på Kalvebod Fælled i fornemt selskab med John Wright fra River Cottage. Han var i landet i august, for at fortælle om sin passion for at samle spiselige planter og bær og dele ud af sin erfaring med hvilke ”do’s” og ”dont’s” der er, når man samler friske råvarer ind fra naturen. Med sig havde han Thomas Laursen, der er én af Danmarks førende sankeeksperter, og som også lever af at samle og formidle sin viden om naturens forrådskammer.

Spis dig mæt i byen

På to timer kravlede, gravede og strakte vi os efter friske og spiselige råvarer, som de 2 herrer med en smittende entusiasme fortalte, hvordan vi kunne koge, varme, tørre eller simpelthen bare spise direkte fra Fælleden.

Dog kom vi ikke længere end ca. 2- 300 meter fra, hvor vi startede, da der bare var rigtig meget at se, smage og høre om.
Læs lige her om nogle af de herligheder, vi fik smagt på og anbefalinger til, hvad du kan samle på Fælleden LIGE NU:

Vild gulerod – en skærmplante, der dufter, så du ikke er i tvivl om, hvorfra den har navnet. Rod, blade og frøene kan spises både råt og forarbejdet. Den smager sødligt og har en meget karakteristisk duft af frisk gulerod. Brug den som drys i din salat, på dine kogte kartofler eller som urtepesto med eksempelvis ramsløg og skvalderkål.

 Gule engmyrer – De spænder fra lys bleggul til gulligbrun i farven, og sammenholdt med deres meget “tiny” størrelse, kan de være svære at finde. De lever dog alle vegne (under jorden) og blev i 2012 landskendt, da NOMA tog dem på menukortet – levende, serveret let afkølet og på en ”skovbund” af grønt.
De smager nemlig friskt af citron og er derfor en delikat spise, hvis man ikke lader sig genere af et kravlende måltid.

Havtorn – Havtornsæsonen er over os, og det lille orange bær er efterhånden kendt af de fleste og er meget udbredt på Fælleden. Bærret er smukt, proppet med C-vitaminer og smagen er eksotisk, selvom det faktisk er en meget nordisk spise. Den friske syrlighed passer fint i alt fra fiskeretter toppet med friske havtorn, til is, juicer eller kogt ind til sirup. Det kan dog være lidt drilsk, når du koger bærret, da det dels lugter som opkast og kan blive mavesurt i stedet for friskt, hvis du ikke ved, hvad du laver.

Hjemmesamlet og frisklavet frugtsnack

Du kan også gå på jagt efter rødtjørn, hyld og æble (eller du kan kombinere lige præcis de frugter og bær du elsker – eller finder) og lave din egen ”fruit leather”.
Det minder lidt om ”beef jerky” – bare lavet på frugt: Kog frugter og bær i en gryde, og purer det efterfølgende gennem en sigte. Læg det ud i en bradepande i et jævnt lag, og kom det i ovnen på 60 grader i 2 timer. Så tørrer du massen, og det bliver som læder lige til at rulle eller skære – og spise som lækker snack.

I Ørestad findes der forskellige interessegrupper og foreninger, som netop har Fælleden som omdrejningspunkt. Én, du helt klart bør følge hvis du er interesseret i spiselige planter, finder du her, og de har arrangementer det mester af året, hvor de tager ud og viser, samler og spiser Fælleden. Et andet sted du også kan finde masser af information, er på By & Havns Ørestads guide, som du finder her…

Afsted til Fælleden 😉

22 november 2017

Bjergbestigning i Vanløse

Udflugter er med til at styrke vores fællesskab i Tetris, hvor vi lærer hinanden endnu bedre at kende. Forandring fryder og derfor...

læs mere

22 november 2017

Mød vores Tetris-nørd

Vores økonomidirektør interesserer sig for langt mere end bare tal – selvom han synes at tal og sudoku’er er noget af det...

læs mere

14 november 2017

Drømmen om projektbyggeri

Bolius præsenterer centrale problematikker i forhold til projektbyggeri. Hos Tetris A/S synes vi, at det er en god artikel, fordi den peger...

læs mere

19 september 2017

Forestillinger om en slow fremtid

I 2017 har vi haft et specifikt ønske for vores fælles virksomhedskultur. Vi har navngivet 2017 “SLOW”. Det er ikke fordi vi bestræber os...

læs mere
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']