20. marts 2016

Samarbejde med Spacon & X

Tetris A/S mission er at gøre det muligt for almindelige københavnerfamilier at blive boende i byen, og det gør vi ved at udvikle optimale boligkoncepter, så familier kan indrette det gode liv i byen, uden at skulle betale en bondegård.

Dén storbypræmis er Tetris A/S speciale, og skaber god synergi med design- og arkitektfirmaet Spacon & X’s DNA, som arbejder med ”rumoptimering og krydsfunktionel anvendelse af plads”. Og hvad er så det, tænker du? Det er først og fremmest fleksibel indretning og optimal udnyttelse af byens sparsomme kvadratmeter.

Tetris A/S specialiserer sig i at designe og udvikle moderne og pladsoptimerende løsninger, så københavnere har mulighed for at blive boende i byen uden at gå på kompromis, med det liv de elsker.

”Pladsmangel i storbyerne ser vi ikke som en begrænsning, men som et interessant udgangspunkt for at udvikle nye rammer for familier og for fællesskabet i byen” fortæller Rasmus Friis, som er direktør i Tetris A/S. Når folk vælger at blive i byen, er det ofte fordi, de ikke ønsker at forskanse sig bag ligusterhækken i en forstad til byen. Og netop fællesskab, godt naboskab og optimal indretning af kompakte kvadratmeter, er den udfordring, Spacon & X og Tetris A/S har valgt at løse sammen. Samarbejdet har resulteret i dels Tetris Wall, som skal skabe rammen om Skovkvarterets fællesskab og Tetris Bench, som er en multifunktionel bænk specielt designet til Skovkvarterets boliger.

Ekstra plads og mere fællesskab
Arkitekt- og designvirksomheden Spacon & X udvikler innovative indretnings- og møbelløsninger med fokus på, at hver kvadratmeter skal kunne udnyttes i mere end én sammenhæng. ”Ud fra princippet om aktivitetsbaseret indretning har vi gentænkt idéen om, hvad god plads egentlig er – at plads ikke handler om meget plads, men snarere om aktiv plads der kan bruges på mange forskellige måder” fortæller Nikoline Dyrup Carlsen og Svend Jacob Pedersen fra Spacon & X.

Samarbejdet har resulteret i dels Tetris Wall, som skal skabe rammen om Skovkvarterets fællesskab og herudover et møbelkatalog med et system af fleksible og pladsoptimerende møbler, som giver mulighed for at anvende kvadratmetrene optimalt.

I rækkehusene har Spacon & X udviklet et møbelkatalog med et system af fleksible og pladsoptimerende møbler. Møbelsystemet giver brugeren mulighed for frit at skræddersy sit eget indbyggede multifunktionelle møbel, samt flytte og udskifte enkelte funktioner over tid efter behov.

Brugeren kan således tilvælge forskellige komponenter som bænke, ekstra siddepladser, foldud-senge og borde, og sammensætte sin egen indbyggede væg efter skiftende behov. Dermed kan et rum bruges til legerum for børnene, hjemmearbejdsplads og gæsteværelse alt afhængigt af tidspunkt på dagen. Her er udgangspunktet aktive kvadratmeter, og der er mange muligheder for at udnytte pladsen.

Forlæng dine kvadratmeter
Fællesnævneren for de typiske købere af Tetris boliger er, at de er mellem 30 og 40 år og i gang med at stifte familie. Selvom der er kommet et, to eller tre børn til, ønsker familierne ikke at gå på kompromis med det liv, som gør det muligt at cykle på arbejde, handle lige rundt om hjørnet eller smutte i biffen på en hverdagsaften – fordi det er bare 5 min væk med metroen.

”Forstadsfornemmelsen med egen matrikel, blomstrende terrasse og plads til hele familien, er noget københavnerfamilien efterspørger i stor stil. Men vi mærker tydeligt, at fællesskabet og det gode naboskab er noget, som folk også køber ind i” fortæller Rasmus Friis.
Med Tetris Wall har vi udviklet en fantastisk ramme, som dels vil give vores beboere i Skovkvarteret ekstra kvadratmeter at boltre sig på, og aktivitetshuset bliver et sted, hvor kvarterets familier kan mødes med børnene over kaffen eller måske til en ugentlig fællesspisning? Det er kun fantasien som sætter grænser.

De pladsoptimeret møbelløsninger og frugten af samarbejdet mellem Spacon & X og Tetris A/S – præsenterer vi skærtorsdag d. 24. marts kl. 15.30 – 17.00 i Skovkvarteret. Adressen er: Richard Mortensens Vej 18, 2300 København S.
Her vil Nikoline og Svend fortælle om møblerne og tankerne bag, mens Tetris A/S fortæller om Skovkvarteret og viser rundt i Københavns nye bykvarter.

Se kataloget fra samarbejdet mellem Tetris A/S og Spacon & X her.

27 juni 2018

Tetris på Folkemødet

I juni måned blev der afholdt det famøse folkemøde i Allinge på Bornholm.  I år var Tetris inviteret af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI),...

læs mere

18 maj 2018

TETRIS har fået ekstra Glød

I Adelgade ligger Restaurant Glød. Det er en del af det nye spisekoncept i Turbinehuset, som Tetris har udviklet. Bag Glød står...

læs mere

18 april 2018

Guldfest i Nordvest

I år har vi i den grad grund til at feste. TETRIS A/S fylder 10 år og Rasmus Friis A/S har 25...

læs mere

26 januar 2018

Få 4 råd om boligkøb

Økonomi er for nogle mennesker sværere end raketvidenskab og samtidig er boligmarkedet ikke helt til at blive klog på. Så hvem skal...

læs mere
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']