19. december 2019
Et år med vækst, bæredygtighed og nye græsgange
I disse dage falder boligsnakken dystert – og lytter man til medier og eksperter, kan det se en smule sort ud for byggebranchen og byudviklingen.
Vi ser tilbage på et forrygende år med vækst, bæredygtighed og nye græsgange – og vi er slet ikke bekymrede.
I år har vi for første gang bevæget os ud af byen og tog i Slagelse det allerførste spadestik i vores landsdækkende seniorboligkoncept, Agorahaverne. Den rejse har blandt andet bragt os hele vejen til Jylland, hvor vi drømmer om at plante fælleskaber tæt på den smukke jyske natur.
Vi har i år nydt at følge den rivende udvikling i det begivenhedsrige Ørestad – og vi har budt knapt 100 nye naboer velkommen i Skovkvarteret og Skifferrækkerne.
Bæredygtigheden har fyldt mere end nogensinde i år, og ambitionerne for det kommende år er endnu højere. Vi står klar med grøn beton, flexmoduler og stærke partnerskaber, som kan hjælpe os til at nå vores mål – både på verdensplan og i det helt nære.
Vi sætter i det nye år alle sejl ind på at bygge til dem, som har særligt brug for det. Dem, som mangler et sted, hvor deres fællesskab, familie eller virksomhed kan gro.
For vi er fast besluttede på at være en del af løsningen.
Rigtig godt nytår.